Alt om Pensions til selvstaendige
De hyppigste spørgsmål — og de korte, ærlige svar.
Hvad koster det at blive kunde hos jer?
Det koster ikke noget at holde et
opstartsmøde. Her finder vi sammen ud af, om der er grundlag for at gå videre.
Det er også gratis at få lavet en simpel analyse og få udarbejdet et konkret
løsningsforslag. Hvis du vælger at sige ja til løsningen vi foreslår, indgår vi
en samarbejdsaftale. Her betaler du et etableringsgebyr på 2.955 kr. som dækker
hele processen, indtil alt er på plads med pension, investering og
forsikringer. Når løsningen er etableret, bliver du medlem af PenlyPension til
Selvstændige og betaler 265 kr. om måneden for løbende service og rådgivning.
Afhængig af forvaltnings/investertingsløsningen, betales desuden et
markedsovervågningsvederlag på typisk mellem 0,1-0,2% af pensionsdepotet. I de
fleste tilfælde kan gebyret trækkes fra din pensionskonto, så du ikke selv skal
have nye penge op af lommen – og du får herved et skattemæssigt fradrag for
det.
Hvem er det det relevant for?
Rådgivningen er relevant for dig, der er selvstændig og har en stabil indtjening – typisk fra 300.000 kr. om året og op.
Som selvstændig har du ikke automatisk de samme ordninger og sikkerhedsnet som lønmodtagere – f.eks. pension,
forsikringer eller sygedækning. Derfor er det ekstra vigtigt at få styr på netop de områder, så både du og din virksomhed er
dækket, hvis der sker noget uforudset.
Hvad hvis jeg allerede har en pensionsordning?
Så er du allerede godt i gang – men det kan stadig være relevant med rådgivning.
Vi ser ofte, at eksisterende ordninger enten er for dyre, forkert sammensat eller ikke passer til den aktuelle situation. Vores
rådgivning handler ikke om at starte forfra – men om at sikre, at du har de rigtige dækninger, konkurrencedygtige priser og en
investeringsstrategi, der passer til dig.
I 8 ud af 10 tilfælde kan vi forbedre din eksisterende løsning.
Er I uvildige?
Vi er uvildige. Det betyder, at vi ikke tjener penge på at anbefale bestemte selskaber eller produkter. Vores eneste fokus er at
finde den løsning, der passer bedst til dig og din økonomi.
Kan jeg få hjælp, selvom jeg ikke har råd til at spare op nu?
Ja. Vi har en særlig løsning til selvstændige med lav likviditet, hvor fokus er på forsikringsdækning uden opsparing.
Det kan være relevant, hvis du ikke har råd til at sætte penge af til pension lige nu – men stadig vil sikre dig mod sygdom, ulykke
og lignende. I stedet for en fuld pensionsordning til f.eks. 24.000 kr. om året, kan vi skræddersy en løsning til ca. 8.000 kr., hvor
du kun betaler for den nødvendige forsikringsdækning.
Kan jeg få rådgivning, hvis jeg nærmer mig pensionsalderen?
Ja, absolut. Selvom du er tæt på pensionsalderen, kan der være meget at optimere – både i forhold til investeringerne i din
ordning og i planlægningen af udbetalingerne (nedsparing). Ofte vil det give god mening at supplere med
nedsparingsrådgivning, så du får mest muligt ud af dine midler i de næste 20-25 år.
Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget efter samtalen?
Ikke noget. Du bestemmer selv, om du vil gå videre.
Det skal føles rigtigt for dig og du er altid velkommen tilbage senere.
Hvis jeg har ansatte, kan de så få samme rådgivning?
Ja, det kan de. Hvis I er tre personer eller flere, inkl. dig selv, kan vi hjælpe jer med at etablere en firmaordning.
Er I færre end tre, tilbyder vi stadig individuel rådgivning til medarbejderne, men det vil typisk være som en privat
pensionsordning.
Se mere på vores side om Penly FirmaPension.


