Hvad betyder investering for dig, der stadig har nogle år til pension?
Hvis du stadig arbejder og har lidt tid, før pensionen nærmer sig, kan der være en oplagt mulighed for en slutspurt i opsparingen. Kourosh Rasmussen, CEO hos Penly og PhD i finansiel optimering fra DTU, forklarer:
“Typisk ser vi, at de store udgifter som børn og boliglån er væk, eller væsentligt reduceret, når vores kunder nærmer sig pensionen og de kan og vil spare mere op. De spørger ofte, om de ekstra midler skal indgå i pensionsordninger, investeres i frie midler, eller placeres i lavrisiko-produkter. Men selvom de måske kun har 2-3 år tilbage på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at have en strategi for opsparingsperioden og den efterfølgende nedsparing, så man ikke ender med at spare forkert op, det kan nemlig koste dyrt.”
For mange giver det ikke mening at betale ekstra ind på en ratepension eller livrente, når pensionen nærmer sig. I stedet kan det være en fordel at fokusere på en aldersopsparing, aktiesparekonto eller et frit investeringsdepot.
Kourosh tilføjer: “Mange er lidt tilbageholdende med investering, fordi de frygter, at pengene kan forsvinde. Men sandheden er, at de fleste pensionister har en tidshorisont på over 20 år – og det er stadig en lang horisont. Selvfølgelig er der en risiko, men den kan reduceres markant. De penge, du ved, at du skal bruge inden for de næste 3-5 år, kan du med fordel placere på en højrentekonto eller på meget korte obligationer. Penge, der først skal bruges om 5 til 20 år, kan med fordel placeres i en kombination af obligations- og aktiefonde. Man skal naturligvis også huske de årlige rebalanceringer, så risikoen nedbringes i takt med at pengene skal bruges.”
Intet kommer af ingenting - bortset fra lommeuld
Storm P’s citat gælder også for din pension, fortæller investeringscoach Søren Risager Rasmussen, der har beskæftiget sig professionelt med investering i mere end 30 år og tidligere adm. direktør for Skagen Fondene. Han fortæller:
“Hvis du ønsker et trygt seniorliv, er det en god idé at sætte dig ind i dine pensionsinvesteringer. Der er særligt to ting, du bør holde øje med:
- Betaler du for meget for dine investeringer?
- Får du det afkast, der passer til dine investeringshorisonter og din risikovillighed?
Disse to faktorer kan have stor betydning for din økonomi – også selvom du allerede er gået på pension.”
Selvom man ofte siger, at kvalitet koster, gælder det ikke nødvendigvis for investeringsfonde. Udgifterne kan variere meget, og dyrere fonde giver sjældent et bedre afkast.”
Søren Risager Rasmussen, investeringscoach
Dine udgifter til investering
Søren understreger, at du, ved at reducere dine investeringsudgifter, sparer penge, der går direkte i egen lomme. Han forklarer: “Selvom man ofte siger, at kvalitet koster, gælder det ikke nødvendigvis for investeringsfonde. Udgifterne kan variere meget, og dyrere fonde giver sjældent et bedre afkast. Faktisk viser det sig ofte, at fonde med høje udgifter giver lavere afkast, netop fordi udgifterne er høje. Og det er dig, der betaler forskellen.”
Lad os kigge på et konkret eksempel:
Johan har en ratepension på 1 million kroner, investeret i en global aktiefond, som koster 1,48% om året i udgifter. Han finder en anden global aktiefond til kun 0,30% om året. Johan skifter til den billigere fond, og efter 10 år har han tjent 163.000 kr. ekstra efter pensionsafkastskat (15,3%) blot ved at skære 1,18% af udgifterne. *
Er du i tvivl om, hvad du betaler, og om du kan finde billigere løsninger? Så er du velkommen til at booke et møde her.
* I eksemplet er der brugt afkast på globale aktier fra "Rådet for Afkastforventninger” på 7% om året. Der er ikke taget hensyn til evt. omkostninger i forbindelse med omlægningen.
Afkast, risiko og investeringshorisont – hvad skal du være opmærksom på?
De fleste har ikke et fuldt overblik over, hvilket afkast de kan forvente, hvilken risiko de løber, og hvornår pengene skal bruges. Med den rette vejledning kan du få klarhed og træffe de rigtige beslutninger.
Når du investerer, bør du især tænke på tre faktorer: afkast, risiko og investeringshorisont.
Afkast
Dit afkast skal kunne dække både omkostninger, skat og inflation. Hvis afkastet er for lavt, mister dine penge reel værdi over tid. Obligationer giver ofte lavere afkast, og når omkostninger, skat og inflation er trukket fra, kan din købekraft stå stille. Aktier giver derimod ofte højere afkast, hvilket kan hjælpe dig med at bevare og endda øge din købekraft.
Risiko
Ingen kan lide at tabe penge, men vores villighed og tolerance for risiko er forskellig. Mange kan acceptere kortvarige tab – især på de penge, der først skal bruges om lang tid, hvor der er tid til at vinde det tabte tilbage.
Investeringshorisont
Din investeringshorisont er afgørende. Du skal ikke bruge alle pengene på én gang, men gradvist over mange år, måske 10, 20 eller 30 år. Penge, du først skal bruge om mange år, egner sig derfor godt til investering i aktiefonde, som historisk set har givet gode afkast over tid.
Samspillet mellem afkast, risiko og horisont
Det er balancen mellem afkast, risiko og investeringshorisont, der skaber et optimalt udgangspunkt for dine investeringer. De færreste har det fulde overblik, så hvis du er i tvivl om, hvordan disse faktorer spiller sammen i din portefølje, kan det være en god idé at søge hjælp. Målet er, at du får et så økonomisk, trygt og robust seniorliv som muligt – uden at snyde dig selv.
Investeringseksperternes
3 bedste råd til dig, der nærmer dig pensionsalderen:
Lav en nedsparingsplan: Få overblik over, hvornår og hvor mange penge, du skal bruge, så din strategi matcher dit forbrug. Se mere om nedsparingsplanlægning her.
Udnyt dine opsparingsgrænser: Sørg for at fylde op på aldersopsparing og aktiesparekonto, før du investerer i almindelige frie midler.
Skab en langsigtet investeringsplan: Definér en klar strategi for risiko og rebalancering, og justér årligt for at tilpasse din portefølje til din plan.
VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT OPTIMERE DINE INVESTERINGER?
Book en gratis 15 minutters samtale her.
Bemærk, at investering altid indebærer en risiko. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater, og afkast kan blive negativt som følge af kurstab.
10 gode råd inden du tager en investerings-beslutning
Mange Penly brugere spørger os, om de skal foretage ændringer i deres investeringsportefølje i det nuværende marked, hvor kurserne svinger mere end forlystelserne i Tivoli. Derfor har vi her samlet 10 gode råd, som du bør overveje, inden du beslutter dig om en eventuel ændring i din nuværende portefølje.
Læs mereI hvilken rækkefølge skal man bruge sine penge, når man går på pension?
Pensionisttilværelsen er en livsfase, som mange ser frem til. Det er tidspunktet, hvor du kan nyde frugterne af dit arbejde og bruge mere tid på de ting, du virkelig holder af. Men for at opnå økonomisk tryghed og frihed som pensionist, er det vigtigt at have en velovervejet plan for, hvordan du bruger din opsparing.
Læs mere